Nordjysk Diesel-Elektro A/S blev etableret i 1959 og er den dag i dag stadig beliggende i Aalborg. Siden grundlæggelsen af vores succesvirksomhed er der sket meget. I dag er vi ikke alene et professionelt bilværksted, der tilbyder kvalitetsprodukter og service i særklasse. Vi råder også over et specialværksted, hvor vi monterer, renser og udskifter partikelfiltre på et stort udsnit af bilmodeller og biltyper – store som små.
At Nordjysk Diesel Elektro har sat sig i føresædet, som professionelt autoværksted, er vores kunders store gevinst, fordi der ikke er den opgave, vi ikke kan klare. Vi har et stort sortiment af produkter og reservedele – såsom partikelfiltre eller aircondition. Det betyder hurtig service for kunderne uden at vores kompetente mekanikere går på kompromis med kvaliteten af det arbejde, der udføres på den aktuelle bil.
På autoværkstedet i Aalborg er 27 medarbejdere klar til at tage imod dig og dit køretøj, og uanset om du har brug for nye partikelfiltre, skal have rettet kofangeren ud eller gennemgået bilen til et serviceeftersyn, så er vi klar til at hjælpe dig.
Nordjysk Diesel-Elektro A/S – specialister i partikelfiltre
Den helt store styrke hos Nordjysk Diesel-Elektro A/S er, at vi kan isætte partikelfiltre i store dele af den danske bilpark – uanset om bilen i forvejen er udstyret med partikelfilter fra fabrikkens side, eller du ønsker at få et af vores partikelfiltre monteret i køretøjet.
Vi samarbejder med de bedste leverandører af reservedele og produkter, hvilket betyder, at de partikelfiltre, vi har på lager er af allerbedste kvalitet. Dermed er du sikret det bedste resultat og en bil i topform, når den er udstyret med et af de partikelfiltre, der kommer fra Nordjysk Diesel-Elektro A/S i Aalborg.